Dejlig bred carport med nem indkørselsmulighed opført og beklædt med sibirisk lærketræ.
Taget er oppebåret af galvaniseret ståldrager indbygget ved spærremmene. Hældningen er 20o med bølge-eternit-tagplader, afvandet til galvaniserede ståltagrender.
Det velproportionerede værksted benyttes også som anneks og hobbyrum.
Opført på Vestfyn.
Vi fandt Vedbyg via Byggecentrum i Middelfart, hvor vi i deres udstilling faldt for lærketræets gode kvalitet og de individuelle muligheder. Vi er meget glade for vores garage og at vi fandt frem til Vedbyg.
Vi oplevede, at Vedbyg hele vejen igennem ydede os en god og hurtig service. De lavede alle anmeldelsespapirer og stod for korrespondancen med det offentlige. Der var i leverancen bl.a. lige et par brædder, der skulle skiftes og dem fik vi byttet omgående.
Med hjælp fra vores søn, valgte vi selv at stå for byggeriet, hvilket skulle vise sig at være let tjente penge. Den tunge ståldrager, der skulle I konstruktionen for at bære taget, når vi nu ikke ønskede stående og understøttende stolper, skulle vi lige have lidt hjælpende hænder til. Men ellers er det os selv der har bygget den.
Carporten var færdig i foråret 2006, men vi arbejder stadig med de sidste detaljer. I forlængelse af den dobbelte carport har vi nemlig lavet et udhus med indlagt vand og isoleret gulv med en skridsikker overflade. Så nu kan vi bruge det til værksted og hobbyrum. Vores garage var ikke den billigste løsning, vi kunne finde, men vi synes den er flot og dækker vores behov rigtigt godt.
Inga og Folke Sørensen.